Ådum Medborgerklub havde for nylig en vellykket aftentur til Skjern Apotek. Apoteker Lars Pedersen fortalte og viste rundt.
Det blev en spændende oplevelse at se og høre om, hvordan det foregår på apoteket på den anden side af disken. Det viste sig mere moderne, end de fleste havde forestillet sig.
Ikke mindst var det spændende at se robotten, som trækker medicinæskerne ind og følge arbejdsgangen undervejs, indtil robotten placerer varerne i de rettte skuffer og hylder.
Apoteker Lars Pedersen illustrerede detaljer fra rundvisningen med billeder, og den medbragte kaffe blev nydt omkring bordet.
Alle modtog til sidst et udvalg af forskellige vareprøver som hudcreme og lignende og kørte hjem med en god fornemmelse efter den interessante rundvisning.
Lars Pedersen har også naboapotekerne i Ølgod og Tarm, hvor han ofte er at finde bag disken.