Historisk tur i Aadum by

Aadum Lokalarkiv gør opmærksom på gåturen onsdag aften kl. 19.00 fra Kirkepladsen.

På turen vil Knud Mogensen vise byen og fortælle, hvor butikker, håndværkere og andet godtfolk tidligere havde til huse.

Der gøres først holdt ved kirkegårdsdiget på det sted, hvor Dres Krogsgaards hus lå indbygget i diget.Turen fortsætter forbi købmand Jakobsens, Peter Smed og Carl Peders tømrerforretning på Odderupvej, tilbage ad Tøstrupvej forbi barbererens og slutter ved Villa Cordova, byens vestligste hus.

Undervejs vil Knud Mogensen fortælle flere slægtled tilbage om mindeværdige personer, som boede i husene på begge sider af vejen.

Efter gåturen er der kaffebord for 20. kr. på Hjemmet.

Her vil Knud Mogensen fortælle flere træk og anekdoter om de tider, som der for både ådumboere og tilflyttere ligger et særligt skær over.

Alle er meget velkomne til denne historiske aften, som arrangeres af Ådum Lokalhistoriske Forening i samarbejde med Aadum Husholdningsforening og Medborgerklub.