Kunstnertræf på Rosendal Kunsthandel

Kristian Kristensen maler akvarel. Arkivfoto

Lørdag den 2. og søndag den 3. juni

I den kommende weekend er der kunstnertræf på Rodendal Kunsthandel. Medlemmer af Rosendal Kunstnerklub og andre vil mødes for at male træer. Efter den indledende formiddagskaffe lørdag kl. 10.00, går alle på skovtur for at se på træer. Det er nemlig besluttet, at alle kunstnerne denne gang maler træer på en eller anden måde.

Efter skovturen, som måske ikke alle går hjem fra, hvis vejret fortsætter med at være godt, står det frit for at male udendørs. Ellers maler man i galleriet efter skitser og foto.

Interesserede er velkomne på Rosendal i løbet af weekenden for at kigge kunstnerne over skulderen, og senere på sæsonen vil der blive lejlighed til at se de færdige værker ved en samlet udstilling.