Konfirmationen i Ådum kirke fejredes i år ganske, som det er tradition. Dagen før slap man ikke for den tilbagevendende sandfygning op mod højtideligheden. Søndag kom med frisk vind og flot solskin.
Fanerne blev ført ind af fire fanevagter efterfulgt af præsten og konfirmanderne.
I den smukt pyntede kirke var der salmesang, og festligt præ- og postludium.
Hans Petur Kirkegaard holdt talen og sagde bl.a. særlig henvendt til konfirmanderne: ” Jeg har ikke kunnet lære jer kristendom i de par ugentlige timer, vi har været sammen i løbet af det sidste år, for kristendom er ikke noget, man lærer. Det er noget, man lever. I kommer til at bevæge jer rundt mellem ondt og godt, og kan ikke fremmane det perfekte. Det findes i forvejen. Det er hos Gud i Himlen. Gud ser ned på det skrøbelige menneske for at bringe hjælp. Jeg ønsker, I må modtage Guds velsignelse i dag og så hver dag.”
Alle konfirmander fik foran alteret hver deres eget bibelord som afslutning på konfirmationen.
Inden festen fortsatte, var der i det dejlige vejr lejlighed til at hilse på konfirmanderne, og glædelige gensyn mellem familier og venner, som havde fyldt kirkebænkene.
