Skolernes skakdag på Ådum Børneunivers

Dyb koncentration i skoleskak

Skolernes Skakdag er et nyskabende projekt, der så dagens lys første gang i 2011.

På 55 skoler i Jylland blev der spillet skak på Skolernes skakdag. Ådum Børneunivers var en af de deltagende skoler.

Det blev en rigtig spændende dag med stort engagement omkring spillet. Lærer Arne Callesen fortalte indledende om skakspillet, som stammer fra Indien og er 1400 år gammelt.

Her er 5. kl. med medaljer og diplomer

Der er et formål med skak i skolen, fordi det er et spil, hvor man lærer at tænke fremad, have tålmodighed og koncentrere sig. Det giver kompetencer, som eleverne får brug for i deres videre uddannelsesfoøb

Arne Callesen understregede den gode regel, at spillerne inden start hilser på hinanden, giver hinanden hånd og ønsker ”God kamp”.

Derefter guidede han sammen med kolleger holdene igennem et 90 minutters program, hvor det første spil blev spillet med bønder, inden de øvrige brikker efterhånden blev inddaget.

Fra morgenen spillede de yngste, 1.- 3. kl., og sidst på formiddagen var det 4.- 6. klassernes tur. Efter spillet blev der igen givet hånd og sagt: ”Tak for kamp.”

Alle elever fik overrakt medalje og diplom på, at de har været skakreglerne igennem.

Efter den vellykkede formiddag vil adskillige elever helt sikkert i vinterferien finde skakspillet frem og blive en udfordring for deres omgivelser.