36 børn fra Idrætsbørnehaven i Ådum fik en uforglemmelig oplevelse, da de sammen tændte adventsspiralen i gymnastiksalen. torsdag aften.
Spiralen var lavet af lang en granranke, hvor der inde i midten stod en dekoration med et tændt lys. En efter en kom
børnene ind i salen med deres lys, som de skulle gå gennem labyrinten med for at få det tændt og derefter ud igen, sætte sig og placere lyset i en stage i rundkredsen, som dannedes hele vejen rundt og sluttedes med den sidste lysbærer. I alt 45 minutter varede tændingen og spændingen holdt sig lige så længe. Børnen var helt stillle og nød sammen med forældrene den dæmpede julemusik, som lederen Preben Frederiksen sørgede for.
Som afslutning var der tre fællessange: Nu tændes tusind julelys, Et barn er født og Dejlig er jorden. De blev vist på skærmen og akkompagneret af Preben på guitar.
Herefter fortsatte festen i Børnehaven med æbleskiver til alle.
Se opslaget i Netavisen i dag om Børnehavens tænding af Adventsspiral og om Universets nye leder: www.dagbladetringskjern.dk