– Familiejulefrokost i forsamlingshuset i Ådum den 4. november
Formanden for Støtteforeningen for Ådum Forsamlingshus, Mikael Andersen, kunne fredag aften byde velkommen til de 120 tilmeldte.
Aftenen indledtes med fællessang: ”Der er noget i luften••••”
Ta´selv bordet var virkelig en forsmag på de kulinariske goder, der er i vente den kommende tid. Denne før-julefrokost med traditionelle retter blev nydt i hyggeligt samvær. Hjemmelavet is og kaffe med småkager rundede aftenen af, inden der som en ekstra overraskelse efter kl. 20.59 blevt budt på en sponsoreret juleøl til de voksne og slikpose til børnene.
De mange børn nød aftenen med både børnevenlige retter, spil, Disney Sjov, populære legehjørner i sal og Jægerstue m.m.
Mange frivillige hænder og kræfter stod bag festen, som forsamlingshusets velholdte og indbydende lokaler forstærkede nydelsen af for de festende Ådum-borgere.