Økologien på Høstmarked

Weekenden har budt på mere end sol og sommervejr. For det økologiske høstmarked var det helt perfekte rammer.

Gårde og virksomheder ud over hele landet indbød til rundvisning og smagsprøver af ”årets høst”.

Der var smagsprøver til høstmarked

I Ådum præsenterede Jens Lindby, ”Økovin”, nye spændende og saftige vine fra Frankrig og Italien.

Om den fyldige, bløde og behagelige rødvin Domaine ”La Colombette” fra Frankrig fortæller Jens Lindby, mens der smages og nydes:

”La Colombette” er valgt ud af 500 smagsprøver på turen til Frankrig her i foråret og er en af de vine, der er sat frem til weekendens gæster. Den har en frisk frugtsmag og lidt lavere alkoholprocent end rødvine normalt. I fremstillingen er der trukket 2% alkohol ud, og det får frugtsmagen af både modne kirsebær og flere røde bær til at træde tydeligere frem.”

Sammen med øvrige vine, som der var smagsprøver på, også sulfitfrie og ren druesaft, blev ” La Colombette” lagt i de besøgendes indkøbskurv. ”Lille due” betyder navnet på dansk, og det illustreres smukt på etikettten til denne vin, som ligger i den billige prisklasse.

Efter vinsmagningen var der lejlighed til at se Jens Lindbys landbrug, som har været dyrket økologisk siden 1986 og nu også inkluderer 5 ha udlagt til skovrejsning.

Mange besøgende fulgte skiltene til en god oplevelse på høstmarkedet hos ”Økovin”, Odderupvej 10 i Ådum.