Generalforsamling Ådum Husholdnings- og kvindenetværk

Tak for tilslutningen til vores generalforsamling den 22. april 2026. Der var 51 tilmeldte til aftenen og vi startede med spisning inden selve generalforsamlingen.

Snakken gik godt og selve generalforsamlingen forløb fornuftigt – godt styret af Jytte Bjørslev som dirigent. Der var genvalg på alle poster.

Derefter nød vi kaffe og hjemmebagte kager inden Anna Gitte fortalte om hendes liv og velgørenhedsprojekter, hvor hun hjælper børn, kvinder og samfund i Uganda. Bla. med geder.