Søndag den 15. december kl. 19.00 synger vi julen ind i Ådum Kirke og
Forsamlingshus.
Vi begynder i kirken, hvor vi i godt selskab vil synge et udvalg af adventstidens elskede salmer og sange.
Også i år vil en gruppe ukrainske børn deltage i gudstjenesten med musik og sang hentet fra den ukrainske julesangs-tradition.
Og som noget nyt deltager i år også et lokalt Julekor.
Efter gudstjenesten går vi i forsamlingshuset, hvor vi drikker kaffe, hygger os sammen og hvem ved; måske får vi igen mulighed for at nyde årets Lucia-optog ved skolebørn fra Ådum skole, inden vi runder aftenen af med endnu en fællessang.
Alle er velkommen