Alle Kirker Synger

Ådum Kirke

– Alle Kirker Synger torsdag d. 21. marts kl. 19:30

Vi har glædet os meget til at byde velkommen til denne aften.

Birthe Olesen er barnefødt i Ådum og særlig optaget af fællessangen gennem salmer og sange fra Højskolesangbogen, rundet af den grundtvigske højskolebevægelse.

Med tekst og melodi, nye som gamle, vil hun ved klaveret under overskriften ”Hvorfra min verden går” invitere os med på en times sang og fortælling med afsæt i den danske sangskat.

Med sangglade hilsner

Ådum Menighedsråd