Vi synger julen ind i Ådum

– med deltagelse af ukrainsk børnekor

Søndag den 17. december kl. 19.00 synger vi julen ind i Ådum kirke og forsamlingshus.

Vi begynder i kirken med en hyggelig gudstjeneste, hvor vi i godt selskab sammen vil synge et udvalg af adventstidens elskede salmer og sange.

I år vil en gruppe ukrainske børn også deltage i gudstjenesten med musik og sang hentet fra den ukrainske julesangs-tradition.

Efter gudstjenesten går vi i forsamlingshuset, hvor vi drikker kaffe, hygger os sammen og hvem ved; måske får vi igen mulighed for at nyde årets Lucia-optog ved skolebørn fra Ådum skole, inden vi runder aftenen af med endnu en fællessang.
Alle er velkommen