Vi var 17 glade og forventningsfulde deltagere der mødte op klokken 9.30 på kirkepladsen i det skønneste solskinsvejr.
Besøg i Gødstrup Hospitalskirke
Vi fyldte bilerne og turen gik først med Hospitalskirken i Gødstrup, hvor præsten ved kirken Annette Vinter Hedensted mødte os ved hovedindgangen. Hun viste os derefter ned i kirken, hvor vi kunne se en blodåre, der var hugget i fliserne i gulvet. Åren førte ud af kirken, og havde sit udgangspunkt over alteret.
Derefter fortalte hun om udsmykningen som billedhugger Laila Westergaard har stået for. Døbefondet er udført som et stort hjerne med blodårer mejslet ind i granitten. Vægen bag alteret er udsmykket med et stort kunstværk, der rummer mange fortællinger. Bl.a. ses hendes bror biskop i Ribe Elof Westergaard afbilledet.
Annete fortalte levende om sit job som præst på hospitalet. Hun gav os også nogle gode leveråd med på vejen.
Søby Brunkulslejr
Derefter kørte vi mod Søby Brunkulsmuseum, hvor vi serverede de medbragte luksus håndmadder efterfulgt af en kop kaffe med chokolade til i Forsamlingshuset.
Jan Svendsen – guide og formand for Søby Brunkulsmuse fortalte levende om historien og brunkulseventyret og gik en tur med os i nogle af husene. Derefter skulle vi i bilerne for at køre en tur i det 1000 Ha store område der udgør brunkulsområdet. Guiden kørte med i forreste bil og så var der højttalere i bilerne, der fulgte efter.
Da vi kom tilbage til museet, var vi godt kaffetørstige, og kunne heldigvis gå over i forsamlingshuset til eftermiddagskaffe med kringle, muffins og kræmmerhuse med flødeskum og syltetøj.
Det var en god tur. Vi var hjemme igen ca. klokken 17.