Investeringen er støttet af Velux Fonden, Nordea Fonden og Ådum Vindmøllefond.
Med hjælp fra de 3 fonde (i alt 40.000) har Ådum I & U investeret i 6 nye body bike spinningscykler. Det er den nyeste model, hvor man bruger sin tablet eller mobil til at se og gemme data.
Det er første gang man har kunnet flotte sig og købe helt spritnye cykler, da man tidligere har måttet nøjes med at købe brugte cykler, for at få budgettet til at hænge sammen.
I dag rummer spinninglokalet i Ådum Hallen 15 spinningcykler, og det slår fint til, da der er 18 faste brugere af faciliteten.