Årets Høstgudstjeneste i Ådum
Søndag den 26. september kl. 19.30 er der høstgudstjeneste i Ådum kirke.
Fra gammel tid er høstgudstjenesten udtryk for både fejring og taknemmelighed – og selvom meget har ændret sig i vores samfund, så er der fortsat meget at fejre og være taknemmelig for.
Under gudstjenesten vil der være mulighed for offergang.
En gammel skik, hvor vi gi´r hinanden mulighed for under en af årets store høstsalmer at gå op og lægge en pengegave på kirkens alter.
I år vil offergaven gå til Møltrup Optagelseshjem, der er et bosted for mænd, der kæmper med forskellige udfordringer i livet. På Møltrup finder de et trygt og stabilt hjem og et arbejdsfællesskab, der sigter på at styrke livsglæde og værdighed for den enkelte.
Efter gudstjenesten serveres der kaffe/te ledsaget af othellolagkage i våbenhus og kirkerum.
Så kom og vær med til Høstgudstjeneste i Ådum kirke søndag den 26. september kl. 19.30.