Krista og Poul Erik Poulsen inviterer til efterårets fortælleaften i Møllestuen. Vognmand Hans Egon Clausen fra Skjern fortæller ud fra emnet ”Tilbageblik”. Også hans kone Catharina Clausen får ordet og har sat som overskrift ”Slægt og opvækst i Tyskland”.
Harmonikamusik
Jørn Egsgaard og Laurids Lauridsen, Tarm, sørger for den musikalske del. Begge spiller med i Vestjysk Harmonikaklub, som øver mandag aften på Amagerskolen i Skjern.
Møllestuen
Det hele foregår onsdag den 16. oktober fra kl. 19.30 på ”Lille Mølle”, Rosendalvej 4 i Ådum, hvor alle er velkomne. Fri entré. Kaffe med brød kan købes.