Kulturel festaften for hele familien

Sommerfesten i Ådum sluttede lørdag aften med kulturelt samvær for hele familien. Der var solgt 150 billetter hos Købmanden. Børn til og med 6. klasse var gratis, og det tog mange imod.

Velkomst

Der var endnu ledige pladser ved nogle borde, da Harald Olesen bød velkommen. Harald nævnte også, at skik og brug er forskellig mellem nationaliteter med hensyn til, hvornår man møder op i forhold til det angivne tidspunkt, og flere kom til under hans velkomst.

Tre nationaliteter stod for maden

Harald fortsatte: ”Tre nationaliteter, Ukraine, Litauen og Rumænien, har lavet mad, som bliver båret ind på bordet. Det første bliver en ret suppe, derefter kartoffelpandekager med champignonsovs, så kød pakket ind i kål- og vindrueblade og til sidst dessert pandekager og kaffe.”

Godt samvær

 Alle nød den veltillavede mad, og fra en tilfreds ådumborger lød da også de rosende ord: ”De har gjort det godt. Det er totalt anderledes!” Aftenen fortsatte i teltet med hygge, musik og dans, som udfyldte en god aften og førte til bedre kendskab nationaliteterne imellem