Ved generalforsamlingen i hallen blev Anders Jensen valgt som ordstyrer. Han gav som det første ordet til formanden Niels Stokbæk.
I sin beretning nævnte formanden, at hallen er udlejet nogle få timer færre end tidligere. At skolen lejer hallen er vigtigt for hele hallens virke. Nye lysarmaturer har sparet meget vedligehold, som Tage Barslund sørger for.
Gang og loft er blevet malet, og nye vinduer i gangen har givet mere lys ind fra fodboldsiden. Efter mange år er der kommet nyt møblement i klublokale og kantine. De gamle møbler har skolen fået til deres EDB-rum.
Niels efterlyste ideer til nye aktiviteter i hallen og takkede alle frivillige.
Margit Plauborg aflagde regnskabet, som var meget lignende sidste års. Regnskabet blev godkendt.
Der var genvalg til Margit Plauborg og Karen Bang til bestyrelsen. Valgt som suppleanter er Peter Jensen og Jørn Christiansen.