Morgenløb i Ådums gader

I denne ferietid er der blevet noget stille på fortovene i Ådum. Skolebørnene holder sommerferie.

Det plejer ellers at være opmuntrende at se elevernes iver og friske løb på fortovene til ”Høj puls”, som skolen begynder dagen med. Der er lagt en fast rute over skolens grønne arealer og tilbage ad Tøstrupvej.

Det er et ’must’ at løbe to omgange, men nogle gør mere ud af det. En af de sidste morgener inden ferien løb Sebastian fem omgange.

Morgenmad på skolen

Inger Nielsen ser med smil og tilfredshed på Sebastians velfortjente portion havregryn.