En god flok børn fra Ådum Idrætsbørnehave har mandag været på besøg hos Pure Performance Fitness i Tarm som indledning til Sundhedsugen.
Uge 17 med fokus på sundhed
Siden 2008 har uge 17 været Sundhedsuge i Ringkøbing-Skjern Kommune. Ideen med Sundhedsugen er at sætte fokus på sundhed i hverdagen og på,
at sundhed kan være mange ting og kan findes i mange forskellige sammenhænge.
Børnehaven har sundhedsuge
På Ådum Børneunivers holder Idrætsbørnehaven Sundhedsuge.
Skoleeleverne er ikke med i denne omgang, idet 5.-6. klasse tager på lejrskole på Bornholm i næste uge,
og de hjemmeværende får en emneuge.
Aktiv og sjov time
Børnehavebørn og pædagoger oplevede en spændende time på fitnesscenteret med coach Kirk som træner.
Der blev varmet op, løftet vægte, lavet armbøjninger, slået på boksepuder med mere. En intens oplevelse for børnene, som var koncentrerede og med i spændingen
om de forskellige udfordringer fra coachen.
Styrke til kroppen
Børnene blev trænet med løft, stræk, armbøjninger, krydsbevægelser med mere for at styrke forskellige dele af kroppen.
De skulle også prøve at gøre hele kroppen stiv for at styrke brystkassen –
og sådan var der ligeledes et formål med de øvrige øvelser. 








