Børneuniverset op til ferien

Fredag over middag var børnehavebørnene ude på legepladsen og fik brugt en masse krudt. Foråret er ventet!

Selv om der er åbent helt til påsken, var det dagen, hvor karsebakken og påskeæg kom med hjem.

Et kig indenfor på skolen

Her var det lige før ferien. Fra skolekøkkenet bredte duften sig, og der stod risotto med champignon eller grøntsager på menuen.

Et par piger Frida og Vanessa havde lidt tid, mens gryden var i kog, og de viste deres tegning fra emnetimerne oppe på gangen.

Ægyptens ti plager

De to piger havde læst om jødernes udrejse fra Ægypten i de hebraiske skrifter og om de 10 plager. De havde lavet en planche med den første og den sidste plage og omhyggeligt tegnet og farvelagt.

Efter ferien

Når eleverne kommer efter ferien, begynder alle forberedelserne til skolefesten torsdag den 12.april.