Bussen ’Evig Glad’ på besøg i Ådum

I sidste uge var bussen ’Evig Glad’ fra Danmarks folkekirkelige Søndagsskoler (DFS) på besøg hos børneklubben Spilopperne i Ådum.

Køretøjer afprøves

Bussen holdt på parkeringspladsen ved Hjemmet, og konsulenten Rudolf Larsen fandt de spændende køretøjer og legeredskaber frem fra bagagerummet, og de nåede da også at blive afprøvet, inden regnbyger satte ind, så børn og ledere måtte fortsætte indendørs.

Indendørs aktivitet

Hjemmebagt kage og saftevand blev nydt ved bordet i menighedsrådets lokaler, og Rudolf Larsen havde heldigvis en hel del, som han hentede fra bussen til indendørs aktivitet.

Der blev snakket lidt om ferien, samlet puslespil med store brikker og vist billeder.

Bibelhistorie og lidt af Rudolfs tryllekunst

Rudolf Larsen fortalte bibelhistorie. Han er også husket fra tidligere besøg for sine tryllekunster, og han sluttede eftermiddagen med et par tryllerier til stor fornøjelse.

Fra programmet

ørneklubben mødes på Hjemmet hver torsdag kl. 15.30, men der kan også være undtagelser. Den 7. september er klubben inviteret på besøg hos Johanne og Regner Løvgaard, Oderupvej, og den 14. september kommer ledere og børn rundt i Ådum by for at sælge lodsedler til fordel for DFS.

Klubben er for 4 – 9 årige. Information fås hos lederne –

Jonna Jensen (30 20 96 29) Laila Damtoft Larsen (24 44 59 72)