Velkommen til Førskoledag i Ådum onsdag den 18. januar

Ådum Børneunivers inviterer til førskoledag onsdag den 18. januar. Her er alle kommende elever til nulte klasse velkomne.

Det er en dag, hvor de får lov at tyvstarte og få en lille formag på, hvordan det er at gå i skole.

Dagens program

Programmet begynder kl. 8.10, som er det tidspunkt, hvor skolebørnene møder. Skoledagen begynder med ”Høj puls”, den daglige halve time med bevægelse for alle skolens elever, og som slutter med tilbud om en portion havregryn.

Resten af dagen er den kommende nulte klasse sammen med børnehaveklasseleder Inger Dam Nielsen, som guider alle godt igennem oplevelsen af en skoledag med varieret program.

Lærerens fortælling suppleres med børnenes indtryk, opgaveark farvelægges, og med guitaren i brug opleves sangglæden.

Madpakke og drikkedunk er det eneste, som skal medbringes.

Ådum Børneunivers

Ådum Børneunivers er en samlet enhed med vuggestue, Idrætsbørnehave, SFO og folkeskole til og med 6. klasse, det hele i trygge rammer og under samme tag.

Tilmelding til førskoledag

Skoleleder Helle Grønkjær gør opmærksom på, at indbydelsen også er rettet til interesserede uden for selve skoledistriktet. Her henter og bringer den private skolebus børnene.

Tilmelding til førskoledagen og mere information ved Helle Grønkjær

på telf. 9974 2521 eller 5129 4019.