Mens solen endnu skinner og eftersommeren nydes, kan det synes tidligt at tænke på juleworkshops, men da de er meget efterspurgte, er dekoratører ude i god tid.
Helle Bom har inviteret til juleworkshop den 26. november i sit værksted på Plantagevej 3, 6880 Tarm. Der er kursus kl. 9.30 – 12.00 og igen kl. 12.30 – 15.00.
Det koster 100 kr. at deltage, og så er der lidt godt til ganen og maven. Man medbringer selv materialer: skåle, kurve, oasis/ler, grønt med mere, dog
helst ingen gran.
Helle Bom vil dele ud af sin erfaring og vejlede, så der kommer smukke juledekorationer ud af det til at tage med hjem.
Tilmelding nødvendig pga. pladsen på 6134 8455.








