Tolv 6. klasses elever mødtes lørdag formiddag med Helle Bom ved kirken. Som det har været tradition i mere end 25 år, var det nu blevet deres tur til at pynte kirken til søndagens konfirmation.
Helle instruerede nogle af drengene i at lave buketter til de små vaser, andre bar ind og satte vaserne i for enden af hver bænk. Et hold delte sangblade ud på siddepladserne.
Ved fælles hjælp blev det hurtigt klaret. Nogen ville også komme søndag og overvære konfirmationen,
selv om der måske syntes længe, til det var deres tur.
Det, som lå lige for og blev snakket om, var lejrskoleturen til Bornholm.
Mandag morgen klokken godt otte er der afgang med tog fra Tarm. – Tilbage er så kun at ønske dem en rigtig god tur!








