Fardag i Ådum Idrætsbørnehave

Fars dag 2016Næsten fuldtalligt kom fædrene til børn i Ådum Idrætsbørnehave til formiddagskaffe og hyggede sig sammen med børnene, inden dagens program begyndte. Der var planlagt udedag, og det blev det – trods skiftende vejr med både sol, vind og nedbør.

I ugens løb har pædagoger og børn beskæftiget sig med emnet ”Indianere” med stor fantasi. Selv om vejret har været koldt for at være sidst i april, er Fars dag 2016mest muligt foregået i ”Udeuniverset” på den anden side af Tøstrupvej.

Her er et godt sted mellem træer på begge sider og med bålplads. Totempælen var rejst, borde og bænke står der, og det blev et par hyggelige timer.

Der var forslag nok, og materialer klar til den fjerbesatte hovedbeklædning, sminkefarver til ansigtsmaling, lede efter sten, ride på indianerheste, indianerlege og ikke mindst stege pølser på bålet til Fars dag 2016hotdogs og til sidst grille skumfiduser.

Bålhygge og gejst var der! Kommer maj nu med forår i kommende uge, vil sikkert både udklædning, totempæl og indianerlege kunne bruges med fortsat fantasi begejstring!