Juleklippedag for børn og bedsteforældre

IMG_3096 bFredag begyndte med morgensang på Ådum Børneunivers for børn og bedsteforældre i gymnastiksalen. Enkelte forældre var med, hvor bedsteforældre var forhindrede. Helle Grønkjær bød velkommen til den traditionelle juleklippedag. Rundt i klasseværelserne skulle kreativiteten udfolde sig resten af dagen.

Dagens program bød på juleværksteder, kaffe til deIMG_3114 b voksne og æbleskiver til alle midt på formiddagen, ”smør selv”- rugbrødsmadder ved middagstid i Børnehavens køkken-alrum, ophængning af pynten og oprydning, inden der var fri kl. 13.

Børn og bedsteforældre hyggede sig med at klippe og klistre. Der var 5 værksteder med to lærere på hver. Spændende og flotte resultater blev der flere og flere af, som dagen skred frem.

IMG_3100 bStor kreativitet udfoldede sig. Der var vinterværksted, juletræspynt, vinduespynt, guirlander og julepynt at vælge mellem. Og nye ideer blev til flotte resultater, som tiltrak opmærksomhed, for eksempel de flotte ”foderbrætter” på ruderne og i karmen kogler, som var blevet til mini juletræer.

De færdige ting blev til sidst fordelt mellem de respektive klasser, hvor man nu kan glæde sig over synet og holde julestemningen ved lige indtil juleferien.

IMG_3131 bDe små i vuggestuen og Elly hyggede sig med besøg og at kigge med på alt det, der blev sat op.