Konfirmation i Ådum kirke

Konfirmation 2015Konfirmationen i Ådum kirke fejredes i år, som det er tradition den anden søndag i maj, og dagen kom med frisk vind og flot solskin.
Fanerne blev ført ind af fire fanevagter efterfulgt af præsten og konfirmanderne.
I den smukt pyntede kirke var bænkene fyldt, og organist Anne Kirk Larsen indledte med festligt præludium.
Sognepræst Hans Petur Kirkegaard holdt talen og sagde blandt andet, at det altid er en uforpligtende mulighed at bede til Gud. IMG_1182 bAt bede om syndernes forladelse er udgangspunkt og endepunkt, og det sker i Jesu navn.
Om konfirmationen understregede præsten Guds bekræftelse sammen med navns nævnelse. Og alle konfirmanders navne og deres navns betydning blev nævnt inden konfirmationen.
Som afslutning på handlingen læste præsten hver konfirmands bibelord.
Inden festen fortsatte, var der i det dejlige vejr lejlighed til at hilse på konfirmanderne, og glædelige gensyn Konfirmation 2015mellem familier og venner.