Ungegruppen mødtes til sæsonens anden klubaften i tirsdags. Sarah og Laila var aftenens ledere.
På den lune sommeraften, hvor solen endnu skinnede, var de gode udendørs faciliteter absolut bedste bud til aktiviteter.
Den første halve time blev der spillet rundbold, og der blev slået godt til bolden, så benmusklerne blev rørt.
Derefter delte Sarah og Laila de 21 unge mennesker op i tre hold – til en fodboldturnering med kampe på syv minutter.
Der lå nogle is i fryseren, men ikke nok til alle, så det blev bestemt, at de skulle afsættes til det vindende hold.
Inden aftenen sluttede, var der hygge i klublokalet og nybagte boller, som Sarah havde bagt.
Ungegruppen, der hører ind under Ådum I&U, mødes igen torsdag den 11.september kl. 19 i klublokalet.








