Fastelavnstøjet blev taget i brug igen

 Der ventes i to rækker, og der skulle mange omgange til

Der ventes i to rækker, og der skulle mange omgange til

I Ådum Idrætsbørnehave blev katten slået af tønden mandag formiddag. Børnene var godt tilpas med at trække i fastelavnstøjet, som for de fleste vedkommende også havde været i brug ved fastelavnsfesten i Ådumhallen dagen før.

Der var to tønder, som var dekoreret i forvejen af børnene, og Bjørnene fik en tønde for dem selv.

Humør og forventning var helt i top

Humør og forventning var helt i top

Lopper og Svaler deltes om den anden.

Det krævede rigtig mane omgange og slag, inden det endelig lykkedes at få katten slået af tønden og poserne med popcorn og en ballon til hvert barn fordelt.Der var flotte og farverige dragter. Også lederne havde været kreative. Susanne Johansen var matros i hvidt og blåt.

Flot syn med de mange prinsesser

Flot syn med de mange prinsesser

To af medarbejderne havde været så opfindsomme uafhængigt af hinanden at dekorere og iføre sig en sort affaldspose, så de blev Skraldespand 1 og Skraldespand 2.

Annemie Kusturica, årets udvekslingstudent fra Tyskland, havde fridag, da hendes forældre og søster er på besøg, men hun kunne ikke lade være med at

Annemie var kat

Annemie var kat

deltage for at se vores måde med at slå katten af tønden. I den tyske tradition omkring fastelavn og karneval er der nemlig ikke noget med tøndeslagning. Annemie havde udklædt sig som kat!

I køkkenet var der forberedt både frokost og bagt fastelavnsboller, så der var godt i vente efter at have lagt kræfterne i mange slag på de solide tønder.