
Formanden for Støtteforeningen for Ådum Forsamlingshus, Mikael Andersen, bød fredag aften velkommen til den årlige familiejulefrokost. 71 voksne og 34 børn havde taget imod indbydelsen. Der var god stemning og forventning til aftenen. Efter en julesang begyndte spisningen.
Det store tag selv bord bød på mange forskellige og gode smagsoplevelser med traditionelle og særlige julefrokost retter.
De mange børn nød aftenen med både
børnevenlige retter, spil, Disney Sjov og populære legehjørner i Jægerstue og krostue.
Bestyrelsen for Støtteforeningen for Ådum Forsamlingshus sørgede for dekorativ opdækning, de mange retter, servering og salg af drikkevarer.
Endnu en gang glædede man sig over forsamlingshusets velholdte og indbydende lokaler og over den nye loftsbeklædning, som gør det lettere at snakke sammen på kryds og tværs om alt det, der har fælles betydning i lokalsamfundet.