Jul hos Lynggaards i Ådum

Den lille frugtafdeling med egne produkter

Den lille frugtafdeling med egne produkter

Jul hos gartner Lynggaards Birthe og Evald Lynggaard i Ådum har åbnet ”Julestuen” med dekorationsmaterialer, julepynt, lys og hvad mere, der hører til. Der er et stort udvalg med noget for enhver smag.

Vil man gerne købe en færdig adventskrans eller dekoration er det også muligt. Mange forskellige bliver det til med ægteparrets kreative evner og ideer, som opstår, mens de står i værkstedet og har både pynt og grønt omkring sig.

Birthe og Evald Lynggaard har stort udvalg af vinterkranse. På væggen bag dem en dekoration lavet med bark som bund

Birthe og Evald Lynggaard har stort udvalg af vinterkranse. På væggen bag dem en dekoration lavet med bark som bund

Vinterkranse til kirkegården er der i stort udvalg. Der bruges materialer fra naturen, og ikke mindst pyntes der med frugt, frøstande og andet fra de mange sjældne træer, som Birthe og Evald Lynggaard kan glæde sig over rundt om huset og i den store have. For eksempel har de lange, dekorative ”bønnebælge” fra catalpa træet uden for indgangen til julestuen vist sig at være velegnet til de også lidt asymmetriske dekorationer, som er med i udvalget.

Der sælges både juletræer og gran og fyr i bundter i gården.

Desuden er der en lille grøntafdeling med forskelligt fra deres frugt- og køkkenhave.

potteplanter kan man erhverve sig

potteplanter kan man erhverve sig

Der er åbent hos Lynggaards på Teglværksvej 1 i Ådum fredag, lørdag og søndag kl. 10 – 17 indtil 23. december eller efter aftale på tlf. 9737 6248, og som altid er der kaffe på kanden og mulighed for en god snak med i handlen.