Vejret viste sig Sankt Hans aften ved Teglværkssøen fra den gode side, både tørt og med sol.
Der var god tilslutning af ådumboere og hjemvendte, som sætter pris på at være vokset op med den traditionsrige aften og kom for at genopfriske minderne.
Knap hundrede deltog i arrangementet, som bød på grillpølser med tilbehør, kaffe og kage, pandekagebagning for børnene, bål ved søens bred, midsommersange og båltale.
Johann Rickers, Stovstrup, var aftenens taler. Hans udgangspunkt var fra Johannes V. Jensen, som i digte og myter udtrykker sandheden om at være menneske.
Johann Rickers stillede spørgsmålet, om ”Den lange rejse” på 700 sider, skrevet for hundrede år siden, kan sige noget nyt i dag, og gav svaret:
”Al kunst, det være sig litteratur, malerkunst eller musik, som fortæller sandhed, er uden for tid.”
Fra ”Den lange rejse” blev tre temaer beskrevet:
1. Længsel efter den store sommer, men ”bedst som du kommer, du favre skærsommer, så hastigt du flyr som et drømmerigt blund!”
” Sådan synger vi, og det er den nordiske melankoli, smerte over tidens hast,” sagde Rickers.
2. De nordiske lyse nætter, ”De er den største foræring fra naturens hånd,” og vi synger: ”De samme bøge og lyse nætter, den samme lykke!”
3. Ilden og dens betydning for den enkelte, for familien og for samfundet. Bålet er symbol på håbet!
Johann Rickers omtalte sammenhængen mellem den nordiske midsommer og kristendommen og citerede fra Midsommervisen ”men mod ufredens ånd, vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde”.
Han sluttede: ”Selv om vi ikke tror på hekse og trolde, er der stadig dæmoner i og omkring os. Tænk for eksempel på facebook angreb og konflikter, hvor debat er nødvendig, men hvor ufred sniger sig ind og splitter i en debat, som burde samle. Vi synger ved bålet: ”Vi vil fred her til lands, Sankte Hans. Den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde.”
