Lørdag formiddag mødte børn og forældre op til bytning af klistermærker til det flotte Theodoralbum, hvor den rejselystne hovedperson møder og ser masser af dyr og planter på vej gennem regnskoven.
Der er i alt 100 billeder, som skal samles og klistres ind, og selv man har købt eller fået mange med i handelen hos Kwik Spar, kan der være enkelte billeder, som det ikke er til at få fat på.
Det lykkedes ved lørdagens byttedag hos Ådum Købmand.
Helle gav ind imellem ekspeditionerne en hjælpende hånd med ved bytningen.
Til de voksne var der ved samme lejlighed gode tilbud, som var bekendtgjort gennem bl.a. sms’er til kundekredsen.
Helle Andersen fortsætter i butikken september måned med, indtil hendes efterfølger, den nye købmand, er klar på opgaven.