Fire voluntører mødtes i Ådum i den forløbne weekend. De var alle budt til Jytte Bjørlevs 60 års fødselsdag. Det blev et festligt gensyn og en stor oplevelse for både værter, gæster og pigerne indbyrdes.
Pigerne har det til fælles, at alle har boet et år hos Jytte Bjørslev og Hans Laurids Pedersen, Ådum, mens de har været voluntører i AFS, det internationale studenterarbejde for udveksling.
Alle bortset fra Natascha, der var i en børnehave i Tarm, har abejdet i Ådum Idrætsbørnehave, og kom ikke mindst takket være de gode sproglærere, som børn er, meget hurtigt efter det danske sprog.
Natascha kom i 2008 fra Grækenkand og arbejder fortsat med børn. Laura fra 2009 læser til ingeniør, Svenja 2010 læser medicin og Maren, som er her i dette skoleår, ønsker også at læse medicin.De er fra Tyskland.
Fredag formiddag hilste pigerne på i Idrætsbørnehaven og skolen. Der blev stor gensynsglæde.
Preben Frederiken, leder af børnehaven, samlede pigerne og tog en snak med dem blandt andet for at få lidt feedback på deres ophold som voluntører i andet land.
De værdsatte og havde gode ord om teamet i Idrætsbørnehaven, hvor man, som de pointerede, er som én stor familie, og alles røst bliver hørt. ”Og det er meget vigtigt”, pointerede Maren, ”for når kolleger har det godt, har børn det også godt!”
På længere sigt vurderer de, at de har fået lettere ved at møde mennesker, de ikke kender, og er blevet mere bevidste om deres egen kultur.
På Ådum Idrætsbørnehave ser man frem til at modtage en ny voluntør fra august. Hun hedder Pauline og er også fra Tyskland.