En fin tur rundt i byen med spillekone og stylteheks, som forvandlede sig til brud på Købmandens parkeringsplads.
Det lykkedes at få samlet mange grøntsager til den italienske suppe, som alle i hele Ådum er inviteret til tirsdag kl. 17-20 ganske gratis.
Eftermiddagens stykke: “Storm og kirsebærblomster” blev præsenteret af Lene fra “Teatret Om”. Hun sagde, at det ikke var en vanlig historie, men en komposition.
Og spændende var det at opleve både Rita Superbi på japansk tromme, gruppen Taiko og en løve på scenegulvet m.m.
50 børn og 40 voksne fik den fornøjelige oplevelse.