Der var hele formiddagen fastelavnsfest i Ådum Idrætsbørnehave. Børnene klædte sig i de flotte dragter i deres grupper og var klar kl. 9.30 til at samles i multisalen, hvor to tønder ventede, alt imens duften af friskbagte fastelavnsboller bredte sig fra køkkenet.
Der var spænding på, indtil tønderne ikke kunne modstå de mange slag, der måtte til, og indholdet blev synligt for enhver på gulvet. Det var ret nemt at fordele efter ledernes anvisning, idet der var en ballon og en lille rosinpakke til hver.
Så fortsatte lederen Preben Frederiksen med guitaren og sange. ”Kan du gætte, hvem jeg er” blev ved fælles hjælp afklaret omkring de mere eller mindre fantasifulde udklædninger. Til sidst tog sangen ”Fastelavn er mit navn” til i styrke, så bollerne fra køkkenet blev budt rundt til alle børnene, der havde samlet sig en kreds på gulvet.
Det stod frit for, om man efter festen ville beholde udklædningen på resten af dagen. Men udendørslivet på legepladsen tiltrak, og hen på eftermiddagen var de fleste ude og havde alligevel lagt festtøjet