Fællesspisning- familiejulefrokost – i Ådum Forsamlingshus kl.18.30

Fællesspisning i Ådum Forsamlingshus

Fredag den 4. november kl. 18.30 gentager Støtteforeningen for Ådum Forsamlingshus succesen med fællesspisning for billige penge, ja, endda gratis for dem, der er under syv år.

Tilbuddet er for både børn, unge og ældre. Da det er en julefrokost, er menuen selvfølgelig forskellige frokostretter og også børnevenlige retter. Formålet er udover at tilbyde en køkkenfri aften også at give mulighed for hygge og godt socialt samvær mellem sognets beboere.

Efter spisningen er der mulighed for, at de mindste kan se Disney Sjov, og for de større børn er der forskellige spil. Måske vil der også blive sunget et par julesange – lidt på forskud. Det er en aften for alle.

Der er tilmelding snest den 28. okt. til Mikael Andersen tlf. 3070 8223 eller Tove Christensen på 9737 6065