Tusinde af fattige og syge børn over hele verden modtager hvert år ca. 35 tons tøj og tæpper fra Røde Kors, produceret af ca. 4000 frivillige nørklere.
Også her i Ådum er vi en lille frivillig nørklegruppe. Vi vil gerne være flere, så er der nogen, som kunne tænke sig at være med, kan man bare møde op i dagligstuen ”Hjemmet”, Tøstrupvej 1, hvor vi hver anden onsdag eftermiddag mødes over en kop kaffe.
Næste gang den 28/9 kl. 14.
At være med i en nørklegruppe betyder også socialt samvær, hvor man inspirerer og hjælper hinanden med at strikke og sy.
Alt bliver lavet af genbrug, derfor modtager vi gerne evt. garnrester fra ”gemmerne”.
Det er både meningsfyldt og hyggeligt at være med til at gøre en forskel.
Er der tvivlsspørgsmål, kan undertegnede kontaktes:
Mette Højlund, tlf. 41155123