Fredag aften den 15. juli 2011 blev de første udmålinger foretaget til den kommende multibane og legeplads ved Ådum Børneunivers.
Med tegninger og papirer i hånden, målebånd og pinde mødtes en lille gruppe initiativtagere for at afmærke, hvor den kommende multiubane skal være.
Tegningerne er lavet af firmaet Dica i Herning, som har stor erfaring, når det drejer sig om indretning af legearealer, og også har Danmarks største udvalg af legepladsredskaber.
Det var med en vis spænding og ekstra kontrollering, at snorene blev trukket.
Lørdag den 16. starter udgravningen til multibanen. Frivillige kommer med deres maskiner. En stor og fælles opgave begynder hermed i Ådum for at skabe den legeplads/multibane til alle, som har lyst at benytte den.
Ådum Børneunivers og Aadum I&U arbejder sammen om projektet. Der er brug for mange frivillige hjælpere til forskellige opgaver.
Tilmelding modtages gerne på sms 2925 5599 eller mail: jytte@bjoerslev.dk