Et år ved Sirius

Kom til et spændende foredrag med Erik B. Jørgensen

Tirsdag den 1. februar kl. 19.30 i Ådum Forsamlingshus
Pris: voksne 75,- kr for entré, foredrag og kaffe m. kage
Børn under 14 år 30,- kr. incl sodavand.
Først til mølle…………………..

Tilmelding til Tove Chrisensen 97376065 eller mail lone-bech@live.dk
Eller hos Kvik Spar købmanden i Ådum


SIRIUS foredrag:

Oplev ”et år ved SIRIUS”, den fantastiske natur og det utrolige dyreliv. Hør om de personlige udfordringer, der er forbundet med at være 26 måneder på Grønland uden at komme hjem. Alene to mand på patruljer i op til 4 måneder. For ikke at glemme de vigtigste makkere, hundene, dem man aldrig glemmer.

Foredraget tager udgangspunkt i, hvad man oplever under et år ved Slædepatruljen Sirius. Først fortælles lidt om optagelse og hvad det kræver, hvem søger, hvordan man optrænes.
Herefter flyver vi til Nordøst Grønland, hvor vi ser, hvordan man arbejder om sommeren, hvad man skal læres op i, bygge slæde, køre hund, lave mad, passe stationen, osv.
Vi tager på den første slæderejse fra nov. til dec. 2 måneder i den mørke tid, hvor vi skal lære at styre skiene, alt er nyt, når man som ny mand læres op af en erfaren makker.

Vi ser på de forskellige former, hvorpå man kan køre hundeslæde, hvordan man slår lejr og hvordan ”hverdagen” foregår i disse kolde omgivelser.

Vi oplever jul, nytår og optælling. Før vi begiver os på en 4 måneders slæderejse, med alt hvad det indebærer, af slid og slæb, natur, kulde, hunden osv.

Foredraget supleres af små pauser fra fortællingen, hvor vi ser billeder med musik, af naturen sommer og vinter, dyrelivet, hunden og oplevelser.

Et foredrag der fanger alle aldre og typer. Mange siger, at billederne og historier fører dem væk, og betager dem. Mange har sagt, at de drømte om det bagefter, og hvordan det fik dem til selv at ønske at gå efter deres drømme og mål. Afholdt helt ned til børn på 8-9 år, uden problemer.

Arrangeret af: Ådum Medborgerklub, Ådum Menighedsråd, Ådum Husholdningsforening og Ådum Borgerforening