Julen blev sunget ind i Ådum

Luciapigerne med Fie Egholm som Luciabrud

Ådum kirke var fyldt, da ”Syng julen ind” traditionen tro begyndte med gudstjeneste. Sognepræst Hans Petur Kirkegaard prædikede over teksten om Johannes Døber. Han talte om den fængslede Johannes’ mismod og tvivl på, om Jesus ville bringe frelse. Johannes fik svaret, at Jesus gik rundt og gjorde godt, helbredte og skabte liv som en forsmag på, hvordan Guds rige bliver.

Adventsbudskabet i prædikenen lød til alle: Bliv ikke mismodige, men tro kun, at Gudsriget bryder frem i hele sin fylde..

Aftenen fortsatte i forsamlingshuset, hvor Husholdningsforeningen havde dækket op og og var klar med det indbydende ta’selv bord med stort udbud af bagværk.Årets luciapiger kom ind og gik syngende rundt i salen. De fik den fortjente applaus, inden spændingen blev rettet mod det amerikanske lotteri med mange gode gevinster

Koret ”Morgengry” fra Tarm under ledelse af Lise og Jørn Esbjerg fortsatte aftenen med sangen om at møde verden med et smil, med efterårs- og julesange og selvfølgelig Ådum-sangen.

Tove Christensen takkede til sidst for al frivillig hjælp til aftenen, der var arrangeret af Ådum Menighedsråd og Husholdningsforening.

Koret Morgengry synger under ledelse af Jørn Esbjerg og med Lise Esbjerg ved klaveret