Lørdag morgen holdt Ådum Jagtforening deres majsrævejagt.
Der var morgenkaffe og velkomst i Lynghytten.
Jægere og hunde var efterfølgende klar til en hyggelig jagtdag på majsmarkerne omkring Ådum – takket være lodsejeres velvilje til at lægge jord til.
Rævene var dog snu nok til ikke at kigge frem, så patronerne blev sparet til en anden god gang!
Efter nogle hyggelige timer kunne jagten blæses af med ’jagt forbi og på gensyn’.
(Berit Tofts beretning fra majsrævejagten 2020).