Kristian Albæk Pedersen præsenterer Ådum i Dansk Naturfredningsforening i Ringkøbing-Skjern. Han samler året igennem på vejene i sit nærområde og har set frem til den fælles indsamling i hele sognet, som Ådum Borgerforening står bag.
Datoen var sat til søndag den 26. april, men har i situationen måttet aflyses. Dog er en ny dato fastlagt til den lørdag den 19. september.
Kristians åbne opfordring
Kristian Pedersen opfordrer til, at man tager en plastikpose med i bilen, og når man færdes i naturen – for individuelt at samle langs vejene. Man kan selv veje det indsamlede og registrere resultatet på affaldsindsamlingen.dk. Den er åben hele 2020, og man kan registrere flere gange.
Kristian Pedersen har en stor samling klar til affaldspladsen for at få plads til fortsat at samle.
Især på småveje, som forbinder de større gennemgående, ligger meget. Her sagtner bilisterne farten og slipper af med vinflasker, øldåser og anden emballage. Også cigaret-, chokolade- og slikpapir ryger ud.
Ved synet af den store samling efterspørger man ideen til at ændre folks vaner.