Fastelavn på skolen

Fastelavn blev fejret lige fra morgenen af på i mandags på Ådum Børneunivers.

Eleverne mødte op i flotte udklædninger, og alle samledes i hallen. Her hang tre tønder klar, som skulle udsættes for de rammende slag fra eleverne delt efter klassetrin.

Fantasifuld udklædning

Der blev slået løs, og kun tønden for de yngste holdt til en længere forventning og tid til at beundre al den opfindsomhed, som var lagt for dagen til børnenes kostumer. Der var gjort en indsats hjemmefra og måske brugt noget af søndagen på at få ideen til så varieret udklædning ført ud til mindste detalje.  Forståeligt nok var mødre, som havde sen mødetid eller fridag, mødt op for at kigge med.

Kåring og præmier

Da tønderne var banket ned til sidste stump, var spændingen udløst. Konge- og dronningekroner blev uddelt, og der var også præmier til både flottest og mest fantasifulde udklædning.

Fastelavnsboller og varm kakao

Trivselsrådet havde bagt fastelavnsboller, som blev nydt i klasserne, hvor et par af lærerne kom rundt med varm kakao og juice.

Efter den gode begyndelse fortsatte skoledagen med sædvanligt skema.