Ud over gode lørdags tilbud, som tikkede ind fra Købmanden på telefonen tidligt lørdag formiddag, kom endnu en opmuntrende hilsen.
Brian havde i det gode sommervejr et godt tilbud. Der var styk-is og isvafler til halv pris mellem kl.15 og 16.
Det var en anledning til at mødes på Købmandstorvet og nyde sin is i hyggeligt samvær.
Cirka 25 ådumborgere lod sig friste, og ekstra stole blev hentet ud. Snakken gik godt, og der var enighed om, at det var en god idé.
Også Brian fik tid til lidt hygge og snak ind mellem ekspeditionerne.
Ådum Købmand er en vigtig brik i sognets liv og spreder trivsel og sammenhold.