Hold fast i lyset ind i fremtiden

 ”De lange aftener og lyse nætter kendetegner selveste danskheden, når vi samles til Sankt Hans på tværs af alt, hvad der ellers kan dele os,” sagde årets båltaler Gitte Reedtz fra Hoven i sin indledning, da bålet var tændt ved Hans Laurids’ smukke engområde.

En skøn tid

”Det er en tid, hvor vi har meget at glæde os over. Vi kan glæde os over de unge, som har sluttet deres eksamen eller gjort en uddannelse færdig. Selv har jeg hentet min søn fra efterskole i dag.
Sankt Hans

Sankt Hans fejring er oprindeligt ikke dansk. Navnet hænger sammen med Johannes Døber. Det er ham, vi fejrer til Sankt Hans, og han levede på Jesu tid.
Flere traditioner er knyttet til. I Skandinavien fejres midsommeren. Fra Tyskland kom skikken med at sætte en heks på bålet.
Det dansk særpræg kom til i 1540 med den første hekseafbrænding. Det var en tid, hvor hekse fik skyld for alverdens ulykker.”

Aktuel situation

Byrådskandidaten Gitte Reedtz satte i sin tale også fokus på nutiden og fortsatte: ”I har i Ådum en velfungerende skole, købmand og har mange nationaliteter i åben modtagelse. Men skolen er kommet i søgelyset, og om det kan gi’ til 8-10 børn mere, må vi se.

Vælg samarbejde

Samarbejde er den vej, jeg synes vi skal vælge og udvikle danskhed for at bevare den. Lad os holde fast i lyset og bære det ind i fremtiden.”
Borgerforeningen holdt festen
Det var atter Borgerforeningen i Ådum, som stod for arrangementet, og der var stor afsætning på pølser og brød, som foreningen solgte aftenen igennem, og de mange fremmødte hyggede sig i teltet og udenfor, mens bålet brændte ud.