På tirsdag aften kl. 19.30 er der orienteringsmøde i Ådum Forsamlingshus om valget til menighedsråd.
Det nye menighedsråd vælges for fire år og tiltræder første søndag i advent 2016.
Umiddelbart efter orienteringsmødet afvikles opstillingsmødet.
Det nuværende menighedsråd står bag indkaldelsen og opfordrer alle interesserede til at møde op for at drøfte udfordringer og gode muligheder, vi har i Ådum sogn.
Hans Laurids Pedersen er formand for valgudvalget og understreger, at samarbejdet i Tarm Pastorat fungerer optimalt, og at der er gode muligheder for at udvikle det kirkelige liv, hvis vi står sammen og får sammensat et godt menighedsråd.
Alle er velkomne på tirsdag aften, og tilmelding er ikke nødvendig.








