Ådums flittige Røde Kors nørklere

IMG_5706 rRøde Kors nørklerne holder sommerferie og mødtes den sidste gang inden i samlingsstuen på Hjemmet, hvor de hyggede sig ved kaffebordet.

To hæklede tæpper var blevet færdige og blev med rette beundret. Der bliver lavet mange tæpper i årets løb, og de har en passende størrelse til alsidigt brug.

Når nørklerne mødes igen onsdag den 7. september kl. 14.00 er planen, at de begynder med en fabrikation af karklude, som selvfølgelig fremstilles af ren bomuld. Bomulds karkludene er meget efterspurgte.

De sælges i Røde Kors butikken i Tarm, og når man kender Røde Kors nørklerne, er der ingen tvivl om, at det ret hurtigt efter ferien vil være muligt at få fat på de eftertragtede, gode karklude, og pengene, som kommer ind, vil blive brugt i hjælpearbejdet.

Karkludene fremstilles af garn, der bliver givet til Røde Kors.

NB: Har man bomuldsgarn liggende og vil give det til formålet, tager Mette Højlund gerne imod.