Rutinerede kræfter bag Ådum Revyen 2015 – en bragende succes del 2

IMG_2462At Ådum-revyen blev en kanon forestilling skyldes både personerne bag og deres store forarbejde samt et medlevende publikum.

Tina Pontoppidan har skrevet langt de fleste tekster og har altid en lille notesbog i lommen og skriver ned, hvad hun hører og ser undervejs. Hun har ståeet for opsætning af stykket og instrueret med hjælp fra Thomas.

Faktisk har Tina været med til revy, siden hun var i konfirmationsalderen. IMG_2450 lHun var på scenen i år sammen med de øvrige garvede aktører Michael Jørgensen, Torben Pedersen, Thomas Andersen, Lisbeth Moeskjær og Helle Andersen i en på alle måder flot opførelse.

Mie Obbekær Thomsen, Skjern, sad igen ved klaveret og og sørgede for god musik. Bjarne Thestrup stod for lyd og lys. Laila Bech Christensen stod for scenedekoration og havde suppleret med klip af tekster sammen med det aktuelle banner, IMG_2453 budlånt af Niels Møller Hansen. Laila og Sarah var sufflører.

Bent Albertsen har hjulpet med rekvisitbygning, Ellen Mouritzen optog video og flere andre har haft en opgave, blandt andet kaffedamerne.

Allerede nu, hvor stemningen er god omkring mange sjove ådumboere, som frivilligt og ufrivilligt kan kalde morskab frem, er det vigtigt, at alle aktivt hjælper med til en god revy næste gang.

IMG_2466 bDer er brug for, at man ikke holder alle de sjove tildragelser for sig selv, men fatter blyanten og får skrevet ned, så andre også får lov at more sig, og notaterne selvfølgelig kommer videre til Tina Pontoppidan eller bliver lagt i kassen, som i god tid sættes op hos købmanden.